Hvordan vinder man et valg med kunstig intelligens?

Hvad er udgangspunkt/problemstilling/behov?

Til november er der præsidentvalg i USA og det regnes for det første store AI valg – det første store valg, hvor man forventer store mænger af misinformation genereret af kunstig intelligens (AI). Om det sker eller ej er uvis, men i sidste uge var der en sag i USA om falske telefonopkald, der lød som Joe Biden, der opfordrede folk til ikke at stemme til primærvalget. Så kan kunstig intelligens bruges til at skabe nok (og den rette) misinformation til faktisk at afgøre et valg? Hvad kan vi gøre ved det? Er demokratiet for alvor i fare?

Med hvilken teorier kan problemet belyses?

Man kan naturligt starte med at sætte sig ind i hvad generativ AI er og mere specifikt hvad deepfakes er (både i form af videoer, billeder og lyd). Det vil være naturligt at gøre dette gennem et litteraturstudie. Derudover kan man kombinere det med teorier om misinformation, disinformation og fake news fx. Disse teknologier står dog ikke alene. Det er i høj grad det ”frie” internet og sociale medier, der er med til at skabe disse problemer, da de muliggør hurtig og bred distribution af fake news og deepfakes. Man snakker også om at sociale medier (og evt fake news og deepfakes) kan være med til at skabe polarisering, filterbobler og ekkokamre. Disse kan videre være problematisk for vores klassiske begreb om deliberativt demokrati.

Der er således rigtig mange samfundsmæssige problematikker og teorier man kan inddrage i dette projekt. Men forankringen skal selvfølgelig være i det teknologiske som fx generativ AI eller deepfakes. Man kan dog også kigge på anbefalingsalgoritmer på sociale medier der er med til at anbefale indhold, genere feeds og vise reklamer – disse sættes også typisk i forbindelse med polarisering, filterbobler og ekkokamre.

Omtale af brug af AI i valgkampen i USA (fra 5:13) i DRs podcast Prompt: