Research

’A toxic combination’ : Præstation, midlertidighed og kampen for succes i starten af arbejdslivet

Abstract

Baggrund: Antallet af unge der kæmper med mistrivsel er stigende. Det samme gør sig gældende når unge entrerer arbejdslivet. Ungdomsforskere har argumenteret for, at stigningen i mistrivsel skal anskues som en del af bredere sociale tendenser i 'Performance samfundet'. Samtidig er midlertidige arbejdsforhold udbredt blandt unge beskæftigede. Ved at anvende Skeggs og Lovelys begreber om subjekt formation og værdikampe og Farrugias analyser af en 'post-fordistisk arbejdsetik' spørger vi: Hvordan præstationsorientering kommer til udtryk i arbejdsliv præget af midlertidige arbejdsforhold. Vi undersøger specifikt, hvordan det hænger sammen med stigningen i psykosocial mistrivsel blandt unge i starten af deres arbejdsliv. Forskningsdesign: 30 kvalitative interviews blev gennemført med danske unge under 30 år der højst havde arbejdet i to år efter endt uddannelse. De fleste af dem arbejdede i brancher præget af midlertidige arbejdsforhold og præstationsorienterede arbejdskulturer. Alle havde oplevet forskellige former for psykosocial mistrivsel i arbejdet. Resultat: Med titlen ’a toxic combination’ indikeres det, at kombinationen af kampen for at opnå succes i starten af arbejdslivet, præstationsorienterede arbejdskulturer og stadig flere midlertidige ansættelser fremstår som en giftig kombination for unges psykosociale trivsel i starten af arbejdslivet.

Info

Journal Article, 2022

UN SDG Classification
DK Main Research Area

    Humanities

To navigate
Press Enter to select